Frivillig til julebasaren | Den Danske Sømandskirke Singapore

Frivillig til julebasaren

Udgivet af Carl Bjarkam, søn d. 5. apr 2020, kl. 10:19
Nyheder

Har du lyst til at være frivillig til julebasaren?

Julebasaren er kirken største sociale begivenhed og den vigtigste indtægtskilde til vores drift. Basaren holdes i år den sidste weekend i november, men allerede nu tager vi fat på de første forberedelser – som bl.a. er at få samlet en gruppe frivillige, der vil være med til bestillings- og organisationsarbejdet.

En julebasar kan kun afholdes, hvis der er en masse frivillige, der vil lægge tid og knofedt i projektet. De frivillige er og bliver hele basarens fundament.

Har du lyst til at være frivillig til basaren i november og allerede nu give et nap med, så må du meget gerne skrive til mig på cb@dsuk.dk