Ene men ikke alene | Den Danske Sømandskirke Singapore

Ene men ikke alene

Udgivet tir d. 21. apr 2020, kl. 10:00
Artikler

Sømandskirken i Singapore har startet et nyt projekt op som henvender sig til unge i alderen 20+. Ønsket er at skabe et fællesskab for unge expats som bor og opholder sig i Singapore for en kortere eller længere periode. 

af Camilla Bianca Thomsen, assistent ved Sømandskirken i Singapore 

Hverdagen kan blive lang, hvis man ikke har nogen at mødes med. Hvem er man egentlig, når man lige pludselig ikke har sin arbejdstitel eller sit studie at identificere sig med? Hvordan får man tiden til at gå i et nyt land? Og hvor finder man ligesindede der står i samme situation som en selv?

Disse spørgsmål har jeg stillet mig selv, efter min mand og jeg i sommers rejste til Malaysia. Verden lå åben for os, vi havde sat studierne på pause og skulle på eventyr. De første måneder var travle, og gik i hæsblæsende fart med at finde os tilrette i et nyt land: Nyt arbejde, nyt hjem, ny kultur. En ny hverdag som var og er ret anderledes end den hjemme i trygge Danmark. Men hov - lige pludselig var stuen indrettet og poolen skiftede ikke ligefrem temperatur hver dag. Dagene blev lange. Hvad skulle man foretage sig, når man ikke kendte en sjæl i sin by?

Lige så stille listede længslen efter fællesskab sig ind på mit sociale jeg. Ofte var den eneste reelle samtale for mig i løbet af en dag med min mand. Selvom han gjorde hvad han kunne, for at holde mig ved selskab, så føltes det utilstrækkeligt for en som mig, som var vant til at være social seks ud af ugens syv dage. 

Jeg oplevede for alvor længslen efter at snakke mennesker, som var ligesindede. For det er i fællesskaber jeg bliver formet, udvikler mig og får nye perspektiver på hverdagen. Sådan tror jeg egentligt det er for rigtig mange mennesker. Det ligger i begrebet ´fællesskab,´ at vi samles om noget vi har til fælles: En fælles kultur og nationalitet, fælles værdier eller fælles interesser - måske fælles tro. I Singapore og Malaysia er vi langt væk hjemmefra. Vores gamle venner er ikke lige rundt om hjørnet og klar til grillfest. Familien kan ikke inviteres til dansk frokostbord søndag til middag og det er måske lidt mere besværligt at finde lige præcis den forening man passer ind i. Så hvor går man hen og finder dét fællesskab, som mange af os har brug for? 

For mit vedkommende blev det Sømandskirken i Singapore. I den forbindelse er muligheden for at starte et et nyt projekt op, som henvender sig til unge i samme eller lignede situation som min egen, opstået. Ønsket er at skabe et fællesskab for de unge som bor og opholder sig i en kortere eller længere periode i Singapore. Et sted hvor unge kan mødes, skabe relationer og have fællesskab med andre danskere. Ved de første to arrangementer oplevede vi stor tilslutning, og vi håber derfor det kan blive starten på et voksende og berigende fællesskab. 

Nu er situation imidlertid blevet ændret pga. covid19, som ikke ligefrem efterlader de store muligheder for fællesskab. 

Så hvad gør vi, når vi ikke kan mødes fysisk? I starten da vi boede i Malaysia, lærte jeg værdien af at puste ud og hvile for en tid. Det kan være godt at have gang i en masse ting, men omvendt er det også godt, at hvile. Tomas Sjödin, svensk præst, har så fint sagt: “Det der sker, når man hviler, sker ikke, hvis man undlader at hvile... Hvile er at gøre det, man holder af eller bliver veltilpas af. Og frem for alt er hvile at gøre noget andet”. Lock-down og isolation giver for alvor anledning til at gøre “noget andet”. Da der jo ikke er så meget af det vi er vant til at gøre, som er muligt længere. Det er godt for os at stoppe op, hvile og nyde livet med et andet indhold. Med fare for at komme til at lyde provokerende, kan der måske være noget sundt i denne her isolation. Afsavnet kan ofte gøre os bevidste om det vi holder af. Nu har jeg tid til at stoppe op og reflekterer over det som har værdi for mig. Måske jeg på den måde kan lære mig selv lidt bedre at kende. Og måske jeg så kan få lidt mere at give til fællesskabet, når vi atter kan mødes. Ihvertfald glæder jeg mig til, at vi igen ses i Sømandskirken. 

Til dig som er ung eller stadig føler dig frisk og frejdig - skål og stay strong!